Shubberne

Vaskeægte Shu-bi-dua! Spillet af 3 gamle originaler….
De tre Shu-bi-dua legender, guitarist Claus Asmussen,
trommeslager Bosse Hall Christensen og keyboardspiller Willy Pedersen er ankermændene bag Shubberne.
De 3 Shubber spiller deres største og mest elskede hits med samme autenticitet og sound som på de gjorde på pladerne. Det høje humør og den fanden-i-voldske sceneoptræden er præcis det samme som i de kronede dage.
”Det er som at blive ført tilbage til dengang” siger publikum efter koncerterne.
Foruden de tre “gamle” Shubber består bandet af de to blændende musikere og dedikerede Shu-bi-dua connaisseurs, Karsten Lagermann (vok) og John Sørensen (bas)
Shubberne skaber en fest over alt hvor de spiller, og hemmeligheden bag dette er, som de selv siger:
“Vi’ de eneste Shu-bi der dur!”